Lene Winther
Der er noget på spil i Lene Winthers keramiske skulpturer, som fremstår både
skrøbelige og kraftfulde. Det tvetydige og fabulerende er et gennemgående
træk, der skaber et nærmest surrealt rum, hvor man som beskuer bliver i tvivl
om, hvad der er op og ned.
Dette ses både formmæssigt og i værkernes indhold. Noget presser sig på.
Noget forvrænges. Noget brister. Noget forbliver skjult. Rolige flader og
fuldendte kugler brydes af krakelleringer, organiske tilfældigheder,
sammensyninger og arkæologisk aktivitet. Fossile aftryk og fragmenter af
ansigter ligger bag vævslignende lag, der både tildækker og afslører. Kloder
balancerer på geologiske plateauer eller holdes sammen af beskyttende
membraner og synes at udfordre de fysiske love. Dyret - ofte i skikkelse af en
kamæleon - har taget sæde øverst på piedestalen, hvorfra det vogter og
prikker til bæredygtigheden i vores menneskeskabte konstruktioner.
