Kamilla Herskind

Kamilla Herskind, billedkunstner og beklædningshåndværker, født 1991.

Kamilla Herskind vender tilbage til eksistensen i sit maleri. Med en forfinet og raffineret farveholdning bevæger Kamilla Herskind sig søgende igennem motivrækker fundet i natur, mennesker og stille liv. Med sit værk bidrager hun med ynde, nænsomhed og betagelse til billedkunsten, men ikke blot til kunsten, hendes værk bliver ved sin insisterende ypperlighed, meningsgivende for selve eksistensen og det er denne, ukuelige bestræbelse hun giver videre til beskueren. 

Hun er i bevægelse, konstant udvikling, øjnene kniber sig sammen, søger nuancer, kontraster, lys, skygge, liv. Denne bevægelse og udvikling er ikke kun en naturlig udvikling i hendes praksis, det er som en spejling af hele det grundvilkåret, som Charles Darwin fandt i sine studier af liv; vi må forandre os, eller forgå. Derfor er Kamilla Herskinds værk ikke i stilstand, det er i konstant bevægelse og udvikling.

Det har altid været en nødvendighed for Kamilla Herskind, at gå sine egne veje. Hun har selv sammensat sit dannelse, som billedkunstner har hun været elev hos Anne Krebs, Palle Rico Hjort og Søren Søndergaard. Hun har været i mesterlære hos Susse Thorseng Lærche, som beklædningshåndværker.

Kamilla Herskind er medlem af Fyns Grafiske Værksted og Saks Grafiske Kælder.