Kirsten Overgaard

Kirsten Overgaard skaber sin værker ude i det fri, med højt til himlen og sanserne udenpå tøjet.
I et spændingsfelt mellem figuration og abstraktion, indfanger hun naturens vidunderlige stemninger, 
storhed og vildskab. Og hun gør det, så det kan mærkes.

KO er autodidakt billedkunstner. Hun arbejder i såvel akryl på lærred og gouache på papir. Hendes primære motiver beskriver hun selv som "nordiske abstrakte landskaber". Hvad enten hun arbejder med akryl eller gouache, bruger hun en del vand, så malingen lagdeles i tynde lag, for at skabe et transparent, komplekst og let udtryk. 

KO har de sidste 7 år modtaget undervisning af forfatter og kunstmaler Birger Møller (tidl. Underviser på Århus Kunstakademi). 

Når du kigger på K.O.'s værker, vil dit sind automatisk lede efter noget det genkender. Stykke delelementer sammen til et genkendeligt hele. Træer, bjerge, hav og dale vil dukke op og måske forsvinde igen. Vi opnår en større tilfredsstillelse, når vi oplever genkendelse, og derfor sker denne process automatisk. I K.O.'s værker er motivet ikke givet, men naturen er allestedsnærværende. Måske stykker du ikke helheden sammen på samme måde som den person, der står ved siden af dig. På den måde adskiller abstrakte værker sig fra naturalistiske værker. Du kan gå på opdagelse, opdage nye detaljer og måske vil du opdage, at motivet ændrer sig efter hvilket humør du er i. Tag dig tid til at kigge. Dvæl et øjeblik og lad naturens stemning og historier folde sig ud"