30.10 - Fernisering: "Dancing Lines" Ole Hedeager

17.00 - Velkommen

Ole Hedeager er en forholdsvis ny kunstner på RoS Gallery, men hans værker har fået megen opmærksomhed og spredt begejstring blandt galleriets mange besøgende. Derfor er vi nu super glade for at kunne præsentere en helt udstilling med Oles smukke og forførende værker i den store gasværksal.

Ole Hedeager arbejder med teknikken "drip paiting". I praksis betyder det, at han med sit håndled svirper malingen ned på lærredet i noget, man kan kalde en slags håndleddets dans. Rytmen bestemmes af kraften i håndbevægelserne, der igen har noget at gøre med den stemning, Ole Hedeager er i. 
Han er på forhånd klar over maleriets grundlæggende komposition, men lige så snart det første svirp er gjort, er det det, der styrer resten. Hvert svirp sætter nogle svingninger i gang, der instinktivt får ham til at gøre det næste. Var vi i musikkens verden, ville man tale om improvisationer omkring et tema.

Kaffe, vin, øl og vand samt lune paninis og snacks kan købes i kaffevognen L'Ârret udenfor og må gerne medbringes og nydes i galleriet.