Søren Søndergaard

Søren Søndergaard er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi, og maler sine menneskeskikkelser og landskaber på én gang  defloreret og inderligt. Søren Søndergaard har altid haft maleriet som sin primære udtryksform, og efter en årrække hvor han søgte ud i grænseområderne mellem ekspressionistisk abstraktion og rendyrket tachisme, flyttede han fokus tilbage på figurationen hvor det har befundet sig siden - kredsende om mennesket, dets plads i verden, og sporene det afsætter.
Søren Søndergaard har talrige udstillinger bag sig, i indland såvel som i udland.
"Søren Søndergaards arbejder lå op gennem 1980erne i forlængelse af efterkrigstidens abstrakte internationale ekspressionisme med påvirkning fra kunstnere som Asger Jorn, Karel Appel, Archile Gorky og Willem de Kooning. De nordiske figurative ekspressionister, bl.a. Edvard Munch og Jens Søndergaard, har dog også haft betydning. I dag arbejder S. figurativt..."
Citat: Weilbachs Kunstnerleksikon