Kim Ove Olsen "Den anden side" 16. marts - 7. april 2019

​Kort om Kim Ove Olsen…
Han kommer fra Korsør, startede i typograflære som sin far, men gjorde ikke uddannelsen færdig. Han er ikke fra et kunstnerisk, dannet hjem, men da han senere valgte at gå på studenterkursus, inspirerede en polsk formningslærer ham til at tegne og male, og siden da har maleri været en del af hans liv ved siden af det almindelige job.

I en årrække boede han i kollektiv i Hvalsø sammen med nogle studerende og lærere fra DTU og RUC, og imens færdiggjorde han en teknologisk planlægger uddannelse, fik 3 børn og har stort set altid været ansat i den private sektor, ofte med jobs i udlandet, hvor han bl.a. har boet i New York og Tel Aviv. Han har arbejdet for Verdensbanken og har leveret store anlæg rundt omkring og når han var ude at rejse malede han meget. Siden 2002 har han arbejdet som administrerende direktør for finansieringsselskabet ”Spring Nordic”, hvor han finansierer iværksætteri indenfor nogle bestemte brancher.
Og så har han været med i ledelsen for Roskilde Festivalen i 17 år, hvor han har været med til at styrke organisationen.
Så som kunstner er det en usædvanlig livsbane, Kim Ove har haft. Men nu ”springer han ud” og viser hvad han har i skabet.

Den omvendte verden…
Kim Ove Olsen maler sine akrylmalerier bagvendt – dvs. direkte på akrylplader/akrylglas, men bagfra. Det, du ser forfra, er derfor opbygget på en helt særlig måde, hvor f.eks. en persons briller er malet før ansigtet osv. Svært for mig at forstå processuelt, at male bagfra og tænke baglæns, men fascinerende. Kim Ove skal tænke i lag – hvor det yderste lag, som jeg som beskuer ser først, også er det lag, han skal starte med, og
ikke slutte med. En helt omvendt maleteknik. Han begyndte tilfældigvis at male sådan, fordi han tænkte at der ville komme nogle klare, glade farver ud af det – det er der også – men motivisk er værkerne ikke ligefrem glade. De viser en anden side af ham som person, udover at være skabt på den anden side rent faktuelt.
Ofte er det hans egen sindstilstand, der ryger ud i værkerne. Det kan være dystre, til tider farlige emner og vinkler han maler, hvilket til stadighed overrasker ham selv, for han oplever ikke sig selv som en mørk eller dyster person. Ikke desto mindre er der både bid og mørke sider af mennesket på spil i hans kunst.

Og samtidig er hans nyeste værker humoristiske, nærmest tegneserieagtige i udtrykket, melankoli i det groteske og skøre, sjove dyr i mærkeligt samspil med menneskene. Et meget personligt bud på temaer i tiden, sat op i lidt grinagtige tableauer.

Næsten alt han laver har en historie bag, men ikke nødvendigvis synlig i, værket. Hans erkendelse går igennem det visuelle, og ofte er det reminiscenser fra drømme eller oplevelser han skaber ud fra. Mænds magtsprog, vores kulturs overforbrug og vellevned, kønnenes kamp…

Kim Ove er meget privat omkring at han maler. Der er ikke mange i omgangskredsen, der overhovedet ved at han er kunstner ved siden af sit officielle job. Og de ville nok heller ikke kunne genkende ham umiddelbart i det crazy, til tider bizarre univers, der udspiller sig i hans billeder.
Hans palet er seriel – i de nyeste værker er den lyseblå meget fremtrædende. I tidligere arbejder var han meget rød/orange, og i det hele taget arbejder han i serier kan han se – retrospektivt. De omvendte akrylbilleder er sidste skud på en stamme, der har indeholdt radering, vildt maleri på afdækningspap, almindeligt maleri på lærred og papir og bemalet collage. Kim Ove fremstår meget UNG trods sine 65 år. I de Cartoon-agtige malerier og i de vilde papværker er der en frisk og fræk vibe, som minder mig om meget yngre kunstnere. Så selv om han selv synes, at han af og til kan være en sur gammel libertiner, tror jeg mest han er det når han kommenterer på verdens skæve gang. I sit sind og sit maleriske virke er han helt ung endnu og maler meget friskt fra fad uden skolingens perfektionisme, han er hurtig og har en løs streg.


{{amount}}