Lars Bang

Lars Bang
Den moralske fabelmager

Bortset fra undervisning på Silkeborg Kunstskole er Lars Bang autodidakt kunstner. Han er bosat i Silkeborg og befinder sig på den måde i kunstscenens periferi. Men i kunsthistorisk perspektiv kan han placeres som en udløber af 1990’ernes nyfortolkning af det figurative fortællende maleri. En række kunstnere, fra Christian Schmidt-Rasmussen (1963) til Martin Bigum (1966), Kathrine Ærtebjerg (1969) til Julie Nord (1970) og mange andre bryder med arven fra 1980’ernes Unge Vilde ved at insistere på maleriet som gyldigt udtryk. Realismen i deres billeder er dog fordrejet i retning af fiktionen, maleriernes klare billedfortællende stil er påvirket af andre genrer som tegneserien, reklamen, eventyret eller graffitien. Den samme rejse ind i fiktionen finder man hos Bang. Selvom malerierne er figurativt genkendelige, er der altid en henvisning til en anden verden, en utopi eller en forestilling som ikke har med det sete at gøre, men i højere grad knytter an til fiktionens verden. Lars Bang maler figurative malerier, men arbejder også i andre medier. Han drives af sin egen dybt personlige fantasi, et særegent kunstnerisk univers, men også af social idealisme og samfundsmæssig indignation. Lars Bang skaber moderne fabler, fabulerende figurative fortællinger som beskueren kan tænke over og måske også lære af.

En fabel er en kort fortælling som indeholder en moral. Hovedpersonerne i fablen er oftest dyr, men kan også være mennesker, ting eller planter. Dyrene, tingene eller planterne har menneskelige egenskaber og kan tale og tænke. De repræsenterer forskellige mennesketyper, f.eks. er ræven lumsk og løven stærk. Hos Lars Bang optræder en række gennemgående figurer, først og fremmest børnene! Men også ulven , kaninen, hunden, manden, der ofte sidder passivt iagttagende, bjørnen og slangen ses ofte i billederne. Indimellem optræder blandformer mellem mennesker og dyr, og ofte, som i maleriet Grizzly and Gunpowder (2014), er det børnene der forklæder sig som dyr. Gennem maskeringen påtager de sig andre, dyriske , egenskaber, bliver f.eks. dødbringende farlige som en Grizzlybjørn.

Figurerne optræder i landskablige scenerier der næsten synes postapokalyptiske. De tilstedeværende symboler på civilisation er i fremskredent forfald. Gamle bilvrag, væltede elmaster, rustne olietønder og rester af hegn ligger spredt ud over jorden. Grantræer står afbrændte uden nåle, væltede træer ligger væltet hen over jorden og store gamle træer er blevet kraftigt beskåret med motorsave. Bygningerne er ofte skæve faldefærdige konstruktioner. ofte optræder en forslået bulldozer umiddelbart i forbindelse med dem. Man får en fornemmelse af at nedrivningen har været akut truende. Ingen af bygningerne synes videre egnede til menneskelig beboelse, men ofte skinner der et gyldent lys fra deres indre, og i et værk som ENCLAVE stiger skorstensrøgen op mod himmelen og skaber en illusion af hjemlig varme og tryghed. I en række malerier ses autocampere og campingvogne, der vidner om at de individer, der befolker scenerierne snarere er en form for nomader, landflygtige. I flere af malerierne er himmelen gul og afspejler måske en kommende solopgang, måske lyset fra en større brand. Billedrummet i de fleste malerier er underligt udefineret og fragmenteret. Nogle genstande har mistet jordforbindelsen, mens andre smelter sammen. Opløsningen af det velkendte, det erkendte og fortrolige, herunder et sammenhængende romantisk verdensbillede fremstår som en reel tilstand. Tilbage står et ustabilt, kakofonisk uoverskueligt univers, hvor det er individets evne til at omstille sig og navigere i forhold til det fremmede , ukendte, der er den afgørende parameter for overlevelse. I et værk sidder manden i en camping stol og skuer ud over afgrund. Lars Bang ser verden som et hjul på et nav. I hans værker befinder vi os i udkanten, fjernt fra centrum. Lars Bang låner elementer, symboler og stiltræk fra amerikansk kultur. Autocamperen er hentet fra den amerikanske trailerpark, manden med kasketten er næsten inkarnationen af en amerikansk hillbilly i en grad, som man næsten kan høre countrymusik stige op fra bygningerne mens han søgende ser sig om efter pickuptrucken. Cowboyhatten sender referencer til amerikanske western helte som John Wayne. Man får en fornemmelse af, at træde ind i en af de mange amerikanske katastrofefilm eller -serie, der netop kredser om livets gang efter civilisationens sammenbrud. Lars Bangs malerier synes i den grad at handle om et liv på kanten, og om at skabe lokale autonome enklaver, subkulturer, hvor tilværelsen kan bygges op på ny.

Syndefaldet: De figurer som bebor enklaven er ikke umiddelbart indtagende. Børnene er ikke uskyldige blåøjede skabninger, men sammenbidte trodsige individer, der ofte optræder stærkt bevæbnede. De er barske og modstandsdygtige i forhold til omgivelsernes forfald. Ofte fremstilles de som særdeles handlekraftige. Drengen svinger øksen, er på jagt med geværet og får også skudt en række dyr. Det børnesyn der kommer til udtryk er fjernt fra nutidens, hvor børn skal beskyttes for hårde realiteter. De er snarere beslægtede med børnene i de oprindelige oversættelser af Brødrene Grimms eventyr, hvor der ikke var renset ud i de barske detaljer og de psykologiske spændinger. Her efterlades Hans og Grethe i midten af den mørke skov for at dø, men formår selv at finde ud og skubbe den menneskeædende heks ind i ovnen. Børnene i Lars Bangs malerier har erkendt verdens ondskab og har lidt et betragteligt uskyldstab. Men de kæmper indædt videre.

Dette uskyldstab tematiseres tilsyneladende i Lars Bangs maleri The Apple Barn fra 2015, hvor der udfolder sig en særdeles omfattende symbolik. To drenge befinder sig i en åben lade af træ. På et interimistisk opbygget bord ved siden af dem i billedets forgrund, ses en stor kasse med røde æbler. Op af kassen med æblerne hviler en bamse. På bordet står også en potte med et gyldent blomstrende træ. I løvet på det gyldne træ fornemmes et drømmebillede af en anden verden, og træet kaster, som vinduet i baggrundens campingvogn, lys ud over landskabet. Træet modsvares af to andre træer i forgrunden, det ene er beskåret så grundigt, at der slet ikke er grene tilbage. Det andet har tabt alt sit løv. De er tilsyneladende ikke længere frugtbare. Måske er æblerne plukket fra det gyldne træ eller også er der tale om de sidste eksisterende æbler fra de andre træer. Drengene er under alle omstændigheder parate til at forsvare dem med næb og klør. Begge er bevæbnede. Den ene er med kniv ved at skære æblerne i mundrette stykker, den anden søger med en form for gaffel at holde en slange på afstand. Det er svært ikke at tolke billedet som en syndefaldsmyte. Børnene spiser æblerne, ikke blot for at få næring, men også for at opnå indsigt. Måske for at nå drømmebilledet og lyset. Barndommens verden repræsenteret ved bamsen er forladt. Den verden de befinder sig i er dog langt fra en oprindelig paradisisk tilstand. Det virker snarere som om dommedag har fundet sted.

I den bibelske syndefaldsmyte i 1. Mosebog kap. 3 ses syndefaldet som menneskets oprør mod Gud; mennesket vil selv være som Gud, dvs. alvidende og evigt, det vil have både Livets Træ og Træet til Kundskab om Godt og Ondt, men da det spiser frugten af Kundskabens Træ, må det drives ud af Edens Have, dvs. ud af den ubevidste, dyriske, vegetative, barnlige dimension. Måske søger de to drenge netop opgøret med Gud.

I Lars Bangs malerier tematiseres bagsiden af den amerikanske drøm.  Han kredser om den historiske utopi, nybyggernes drøm at forlade det gamle Europa, rejse mod vest, besejre vildmarken og skabe et nyt samfund. En drøm der oprindeligt handlede om retten til liv, frihed og stræben efter lykke. Det liberalistiske økonomiske tankesæt har i hans optik lidt et syndefald. Det er blevet driften mod maksimal profit. Det at vinde er ikke et mål i sig selv, målet er derimod frigørelsen for konventionerne og den kalkulerede forstand.
Tekst af Lise Jeppesen. Udstillingen Enclave. Randers Kunstmuseum.


{{amount}}