"Welcome to The Party of My Inner Demons" solo af Ann-Lisbeth Albek Sanvig

Welcome to The Party of My Inner Demons

Hvad sker der når lyset slukkes i barneværelset? Eller når døren til legetøjsskabet går op midt om
natten? Vi kender alle denne foruroligende tanke: Hvad nu hvis alt det livløse blev levende og
unddrog sig vores kontrol?
Ifølge kunstner Ann-Lisbeth Albek Sanvig er netop dette et sindbillede på vores omgang med egne
indre dæmoner og fortrængte følelser – frygten for at det hele slipper ud og danser på bordene. Vi
ængstes for hvad der gemmer sig derinde, og vil nødig miste kontrollen.
Præcis derfor ønsker kunstneren i soloudstillingen ”Welcome to The Party of My Inner Demons” at
lade dæmonerne komme til syne og lave ballade; ja hun lader ligefrem skeletterne rasle ud af
skabene i form af legetøj, der tager magten, i hvert fald for en nat. Slut med at være den pæne
pige, der leger stille med sine dukker – nu skal uhyggen holde fest, for det er også kunstens
opgave: At vise os det, vi har det svært med.
Hun vil med lige dele humor og alvor pege på de ting, vi lukker øjnene for og propper ind i skabet,
og ved at billedliggøre dæmonerne på lærredet kommunikerer hun til os, at de under alle
omstændigheder laver deres egen fest i os, hvis ikke vi selv inviterer dem udenfor i lyset og byder
dem op til dans. Hvis vi vælger at overhøre den indre stemme, om end den har ubehagelige ting at
sige, går det galt – deal with it!
Kunstneren er optaget af det at være menneske, af de vilkår vi lever under og det pres, det
moderne samfund lægger på os – hun kommenterer f.eks. kritisk på det tidspres, vi er underlagt, i
form af ure i flere af sine malerier eller hun påpeger med Pinocchio som symbol hvordan vi lader
andre trække i trådene, samtidig med at vi lyver for os selv.
Ann-Lisbeth Albek Sanvig viser i denne udstilling en række portrætter af den unge, formbare
kvinde, der skal finde sit ståsted i livet og deale med dæmonerne, så det ikke bliver dem, der
styrer hendes liv. Hun er i en sårbar fase i livet på tærsklen til at blive voksen, træde i karakter og
blive i stand til at lægge ting bag sig, hun ikke vil have med sig fremover. På samme tid kan vi alle
spejle os i hende og hendes forholden sig, eller ikke-forholden sig, til de mærkelige, måske
meningsløse ting, der foregår i rummet omkring hende.
I H.C. Andersens eventyr ”Den Standhaftige Tinsoldat” hedder det: ”Folkene i Huset gik til Sengs.
Nu begyndte Legetøiet at lege… det var et Spectakel… Nu slog klokken Tolv, og kladsk, der sprang
Laaget af Snuustobaksdaasen, men der var ingen Tobak i, nei, men en lille, sort Trold, det var
saadan et Kunststykke”. Og vi husker nok, hvad trolden var skyld i: At tinsoldaten faldt ud af
vinduet og druknede, blev slugt af en fisk for så i selvsamme stue at ende i kakkelovnen med sin
elskede papirjomfru – sikkert nok fordi trolden havde sørget for en trækvind!
Det, der ser uskyldigt ud, kan bestemt godt lave ravage, hvis ikke vi holder øje med det.
I Ros Gallery vil der også være et barneværelses-tableau med gammelt legetøj. Forestil dig, hvad
der sker, når lyset i galleriet slukkes om aftenen og alle går hjem! Mon låget ryger af æsken?

Tekst: Connie Boe Boss


{{amount}}