AB2TRA

Gør et kunstkup i gasværkets kælder! - 50% RABAT

I denne tid kan du gøre et regulært kunstkup, når vi sælger ud af vores store samling af ABSTRA værker.
Med den retrospektive udstilling sætter vi fokus på den kreative og meget produktive kunstnertrio! Der er dømt skønne abstraktioner i stilsikre kompositioner, former og farver. Kom og se det store udvalg og gør en god handel. 

Abstra opstod i 2001 som et kunstnerisk samarbejde mellem de 3 billedkunstnere Henrik Koné, Jan Brolykke og Kim Michael // "The Zinker". Abstra udtrykker sig i abstrakte former, og udforsker det ukendte, kaosset, det uforudsigelige ved at lade flere kunstneriske personligheder smelte sammen. 
 

Det handler om dialog, tillid og tolerance mellem mennesker og kunst - at åbne døren til den abstrakte verden for alle. ABSTRA er elimineringen af den individuelle kunstner til fordel for en fælles energi, hvor nye udtryk opstår. 

Malerierne er blevet til i en kreativ symbiose, hvor kunstnerne på skift har arbejdet med det enkelte værk: Ændret, overmalet, født på ny. Metoden minder mest om et musisk samspil med toner af former og farver.

”Vi arbejder sammen. Du behøver ikke have forstand på kunst for at nå os. Bare åben øjnene og se!”

.