Om os



 

RoS Gallery er beliggende i det smukke gamle gasværk på Roskilde havn. Galleriet drives af Maria Dietrichsen, der til dagligt bor i byen med sin mand og 4 børn. Marias passion for kunst går tilbage til barndommen, og førte senere til et studie i kunsthistorie på Aarhus universitet. Siden har hun primært beskæftiget sig med markedsføring  og design, men i sommeren 2020 besluttede hun , at vende tilbage til kunstens vidunderlige verden. I dag kaster hun alle sine kræfter i, at gøre det smukke gamle gasværksgalleri til et levende og imødekommende sted med inspirerende og relevante udstillinger. 

"Den kunst der præsenteres i galleriet er valgt med hjertet. Jeg elsker at tale om kunst på alle niveauer og ikke mindst at formidle min passion til andre. Derfor byder jeg også skoleklasser, kunstforeninger, personaleforeninger mv. hjerteligt velkommen til en snak om kunst, husets aktuelle udstillinger eller måske et foredrag om gasværkets spændende historie. 
Når corona'en har løsnet sit greb, glæder jeg mig desuden til at åbne den vidunderligt smukke gasværksal op for flere arrangementer. Jeg håber, at du vil kigge ind forbi og gå på opdagelse, elske nogle ting, hade andre, turde sige det højt, nyde en god kop kaffe, spille på byens klaver og hjælpe mig med at gør dette skønne hus, til et sted der summer af liv og passion"

 

Velkommen på RoS Gallery